Servicevilkår

Ordrebekræftelse, ordreaccept og forbehold

Når du afgiver en ordre på ScandiKicks hjemmeside, modtager du automatisk en ordrebekræftelse pr. e-mail. Ordrebekræftelsen er alene en bekræftelse på, at vi har modtaget din bestilling, og udgør ikke en endelig accept af ordren.

Da en del af vores varer fremskaffes gennem eksterne leverandører, kan der i sjældne tilfælde opstå forhold, som gør det umuligt at levere den bestilte vare. Dette kan blandt andet skyldes udsolgte varer hos leverandøren, fejl i lagerstatus, pris- eller produktinformation, tekniske fejl, leveringssvigt eller andre uforudsete omstændigheder uden for ScandiKicks rimelige kontrol.

ScandiKicks forbeholder sig derfor retten til, helt eller delvist, at annullere eller ændre en ordre, indtil ordren er afsendt. En ordre anses først for endeligt accepteret og bindende, når kunden har modtaget en særskilt e-mail med bekræftelse på, at ordren er afsendt til det valgte fragtfirma.

Hvis en ordre helt eller delvist annulleres, vil kunden blive informeret hurtigst muligt. En eventuel betalingsreservation vil blive ophævet, eller det indbetalte beløb vil blive tilbagebetalt til den betalingsmetode, der blev anvendt ved købet, i overensstemmelse med gældende lovgivning.